I Skovbakken Volleyball har spillerne forskellige tjanser i løbet af sæsonen. Nedenfor kan du se klubbens tjanser, og en beskrivelse af, hvad tjansen går ud på. Nogle af tjanserne foregår i hallen under hjemmekampe, hvorimod andre foregår ude af huset, hvor klubben til gengæld får et tilskud til budgettet.
Boldlanger
Mødetid: 40 minutter før kampstart.
Som boldlanger skal man sørge for, at spillerne har nem adgang til bolde under kamp. Når spillerne går til nettet skal der være en boldlanger i hver ende, der sørger for at give spillerne bolde og at boldene ikke triller tilbage under nettet. Under kampen står der en boldlanger i hvert hjørne. Der er i alt 3 bolde ”i spil”, boldlangerne har en bold hver, og der er en bold i spil. Bolden studses til serveren. Ryger en bold væk fra banen, er det den nærmeste boldlangers ansvar, at få hentet bolden.
Mødetid: 30 minutter før kampstart.
Der er to slags sekretærtjanser. Den ene person vender point og sørger for scoreboardet på væggen. Den anden person sidder med e-score, hvori man skriver spillerne ind, og skriver opstillingerne i hvert sæt. Her skal man bl.a. holde øje med, at det er den rigtige spiller der server. Til slut skal kampens resultat indberettes. Er du i tvivl hvordan disse ting gøres, så tag fat i dommerne, der ofte gerne hjælper.
Mødetid: 60 minutter før første kamp
Som stævneansvarlig skal man sørge for, at alt er i orden under hjemmekampene. Normalt er der kutyme for, at holdet med den tidlige kamp sætter op, og holdet med den sene kamp tager ned. Men i bund og grund er det den stævneansvarliges ansvar, at der er styr på alt under kampene. Det betyder ikke at den stævneansvarlige skal gøre alt arbejdet, men at denne har ansvaret for at arbejdet bliver udført (dvs. uddelegering er ok).
De ting, der skal være styr på: